Menu
Kurv 0
Vaniljepulver, bourbon, 20 gram, økologisk

Vaniljepulver, bourbon, 20 gram, økologisk
Free Gift

H: Colombani

  • 9500 kr



Økologisk vaniljepulver fra ægte bourbon vaniljestænger

NB. Posen indeholder ikke stænger, kun fint pulver. Vaniljepulveret indeholder ikke tilsat sukker.

Vores økologiske vaniljepulver er fremstillet af hele Bourbon vaniljestænger, der er tørret og kværnet. Brug vaniljepulveret i stedet for vaniljestænger, så du slipper for at skrabe kernerne ud.
Det økologiske vaniljepulver kan anvendes i det søde køkken til fx kager, desserter, saft og smoothies. Vores vanilje dyrkes på Madagaskar. Vaniljestængerne er håndplukket og bliver udvalgt med omhu for at sikre den højeste kvalitet.

Vidste du at vaniljeplanten er en orkidé, ved navn Vanilla Planifolia, der oprindeligt stammer fra Mexico? I dag dyrkes ca. 80 % af alt vanilje på Madagaskar. Vaniljeplanten er en slyngplante og danner de velkendte vaniljestænger, der indeholder de sødmefulde og aromatiske vanillefrø.
Dyrkningen af vanilje kræver stor tålmodighed da der går ca. 1 år fra bestøvning af blomsten til vaniljestængerne er klar til brug. Efter en 9 måneder lang modningsperiode på planten, høstes stængerne og derefter følger en lang tørrings- og fermenteringsproces. Først bliver stængerne blancheret, hvorefter de skiftevis skal fermenteres og tørres i flere måneder. Det er en krævende og langsommelig proces og stængerne håndteres dagligt for at kontrollere og sikre deres høje kvalitet.
Det primære aromastof i vaniljestængerne kaldes vanillin, og det sidder både i frøene og stængerne. Vores vaniljepulver indeholder min. 1,2 % vanillin.

Opbevaring: Tørt, mørkt og lufttæt

(Ikke i køleskabet - ideel temperatur mellem 12-20 grader)

Oprindelsesland: Madagaskar

Bedst før: 30. Juni 2026

Krydderier kan holde rigtig længe ved korrekt opbevaring, men vil miste sin smag og aroma med tiden.