Menu
Kurv 0

Bagte æbler med mandler og kanel

Bagte æbler med økologiske mandler

Bagte æbler er en herlig og nem efterårsdessert. Spises med flødeskum, creme fraiche eller en god vaniljeis

Ingredienser:

  • 4 æbler
  • 50 g økologiske mandler
  • 40 g smør
  • 30 g brun farin
  • 2 tsk kanel
  • Flydende honning (til pynt)

Opskrift: 

Start med at skære toppen af æblerne og læg toppene til side. Herefter udhules æblerne og kernehuset fjernes. Det er en god idé ikke at skære hele vejen igennem æblet, så fyldet ikke løber ud. Stil æblerne i et ildfast fad.

Hak mandlerne groft og bland dem godt sammen med smør, brun farin og kanel. Vil du have mandlerne mere finthakket kan du starte med at blende dem til fint mandelmel i en minihakker og derefter blande det godt sammen med de øvrige ingredienser.

Fordel fyldet i de udhulede æbler og sæt toppen på igen. Bag i ovnen ved 175 grader i ca. 15-20 minutter.

Server æblerne lune med en skefuld cremefraiche og lidt flydende honning på toppen.


← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Tip om Colombani.dk:
Du kan købe en verdensklasse økologisk ekstra jomfruolivenolie via vores webshop, hvis du ønsker en høj kvalitet til rimelige priser. Læs mere om vores olivenolie her.

De varmeste hilsner,
Natascha & Jesper
Gyldendahl Colombani