Olivenolie
Må jeg gerne stege i olivenolie?
Det korte svar er: JA
Vi har skrevet et længere svar, som du kan finde her: klik her for at læse dette svar
Hvorfor skal jeg bruge tid på at lære om olivenolie?
I mange år har vi arbejdet med olivenolie. Vi har brugt rigtigt meget tid på at lære folk, hvordan de selv kan udvælge en god kvalitet på baggrund af duft og smag. Det har vi gjort fordi, vi tror på at den bedste vej til at hæve kvaliteten generelt på hele markedet. Det er ved at helt almindelige forbrugere kan lære at vælge en bedre kvalitet. Vi tror egentligt på, at de fleste rigtigt gerne vil købe en bedre kvalitet, hvis de blot ved hvad de skal gå efter.
Vil du være med til at hæve kvaliteten af olivenolie?
Du kan være med til at sætte standarden i markedet for olivenolie. Del gerne denne video med dine bekendte og venner, så vi kan sprede budskabet og hæve kvaliteten.
https://www.youtube.com/watch?v=wFiVnWUsHiM&t=1s
Hvad er olivenolie lavet af?
Olivenolie er lavet af oliven. Det er ganske simpelt olie presset af oliven. Der må nemlig ikke indgå andet i en olivenolie, så er det nemlig slet ikke olivenolie.
Det Internationale Olivenråd, som er en mellemstatslig organisation, der fastsætter internationale standarder for klassificering af olivenolie i forhold til kvalitet, beskriver olivenolie således: “olie, der er udvundet udelukkende af oliventræets frugt, med udelukkelse af olie, der er udvundet ved opløsnings- eller re-esterificeringsprocesser, og blandinger med olier af anden art”.
Læs evt. mere om fremstilling af olivenolie, klik her.
https://www.youtube.com/watch?v=3Xq7ZYImRJE
Er der Bisphenol A i metaldunkene?
Nej, der er ikke Bisphenol A i vores dunke (eller bag-in-box). Vi har nemlig overtalt vores leverandør til at udskifte alle deres dunke med renere dunke uden det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.
Det har krævet lidt overtalelse, da det selvfølgelig er en ekstra omkostning for dem. Men når man har argumenterne i orden, så kan man nå langt :)
Hvordan hælder man lettest fra 3 liters dunke til mindre flasker?
1. Du skal bruge en tragt, en mørk glasflaske og selvfølgelig din 3 liters dunk.
2. Du skal starte med at hive den grønne prop i dunken helt op, så er den nemmere at hælde fra. Dernæst skal du bruge en tragt til at hælde olivenolien over på glasflasken. Du kan f.eks. stille flasken i din køkkenvask med tragt i, så står du bedre til at hælde fra dunken.
3. Når dunken er helt ny, så kan det være en fordel at hælde med hældetuden øverst. Hvis du hælder forsigtigt, så kan luften komme ind og olivenolien løber let uden at "skvulpe", mens du hælder. Dermed kan du lettere undgå at spilde de gode dråber af olien.
Nu er du klar til at lave mad med din olivenolie. Velbekomme :-)
Hvilken temperatur er optimal for opbevaring af olivenolie?
Du kan optimalt opbevare din olivenolie ved mellem 12-22 grader.
En olivenolie må gerne stå køligt, men den kan begynde at koagulere (stivne) allerede ved omkring 10 grader. Det er derfor ikke en fordel at stille din olivenolie i køleskabet. De skiftende temperaturer vil forringe kvaliteten, hvis du bruger din olivenolie dagligt. Duft og smag bevares bedst ved ca. 12-14 grader, men du kan sagtens have din olivenolie stående ved stuetemperatur omkring 20-22 grader, også efter åbning.
Hvad vejer olivenolie?
En liter eller 1000 ml olivenolie vejer 916 gram
En deciliter (dl) eller 100 ml olivenolie vejer 91,6 gram
En centiliter (cl) eller 10 ml olivenolie vejer 9,16 gram
Vand vejer dermed mere end olivenolie. En liter vand vejer nemlig 1.000 gram, mens olivenolie kun vejer 916 gram. Det er cirka samme vægt som frossen vand, også kaldet is, som vejer 917 gram. Det skaber nogle gange lidt forvirring, når næringsindholdet på en flaske olivenolie er opgivet i gram pr. 100 ml. Der er altså kun 91,6 gram fedtstoffer (som olivenolie består af) pr. 100 ml.
---
Vi har fået dette spørgsmål om olivenolie har vi fået i forskellige formuleringer, såsom "Hvad vejer olivenolie?" og "Hvor meget vejer olivenolie?". Derfor har vi skrevet ovenstående svar.
Dette sjove fakta og meget mere kan du desuden også finde i vores bog om olivenolie: "En passion for olivenolie - nyttig viden, inspiration og lækre opskrifter". Vi har samlet al vores mest relevante viden om olivenolie i denne bog, som findes både i en fysisk hardback eksemplar og i e-bog format.
Er olivenolie sundt?
Det mest relevante kostråd fra Fødevarestyrelsen i forhold til olivenolie, er deres råd ”spis mindre mættet fedt”. De anbefaler at vælge planteolier – og heriblandt olivenolie – i stedet for smør og hård margarine.
På hjemmesiden altomkost.dk, som er en del af Fødevarestyrelsen, kan du læse følgende ”Over halvdelen af danskerne spiser omtrent den anbefalede mængde fedt, mens resten spiser mere. Vi skal dog alle blive bedre til at spise den rigtige type af fedt. Vi spiser cirka en tredjedel for meget mættet fedt – det vil sige det fedt, der findes i smør og smørblandinger, mælk, ost og kød. Fedtet i maden bidrager til, at kroppen får livsnødvendige fedtsyrer og fedtopløselige vitaminer. Men for meget mættet fedt kan øge risikoen for livsstilssygdomme.”
Vi spiser altså generelt for meget mættet fedt i Danmark, så det vil være en fordel, hvis vi skærer ned for netop denne fedtsyre. Det er selvfølgelig ikke dig, som spiser for meget mættet fedt, men så må det jo være din nabo, hvis Fødevarestyrelsen har regnet rigtigt.
Fedtsyrer
Den nationale kosthåndbog, der er udarbejdet i et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Kost & Ernæringsforbundet, er et praktisk opslagsværk med de officielle anbefalinger for mad, som du finder på kosthåndbogen.dk. I kosthåndbogen anbefales det, ”at gennemsnitligt 10-20 procent af energien bør komme fra protein, 45-60 procent fra kulhydrat, hvor tilsat sukker udgør mindre end 10 procent, og 25-40 procent fra fedt med følgende fedtsyremønster: mindre end 10 procent mættede fedtsyrer, 10-20 procent enkeltumættede fedtsyrer og 5-10 procent flerumættede fedtsyrer.”
Olivenolie består primært af enkeltumættede fedtsyrer, hvilket dermed stemmer overens med kosthåndbogens anbefaling, om at vi skal have flest enkeltumættede fedtsyrer. Vi har simpelthen behov for de livsnødvendige fedtsyrer, så vi blandt andet kan optage de fedtopløselige vitaminer, såsom Vitamin A, D, E og K.
Fedtstofferne eller fedtsyrerne i olivenolie er primært de enkeltumættede fedtsyrer, som udgør omkring 65-75 procent. Herefter udgør de mættede fedtsyrer omkring 10-15 procent, og til sidst udgør de flerumættede fedtsyrer ca. 5-10 %. Næringsindholdet varierer selvfølgelig mellem forskellige olivenolier, men det ligger typisk inden for disse intervaller.
Selvom olivenolie selvfølgelig ikke er den eneste kilde til de livsnødvendige fedtsyrer, som vi alle sammen har behov for, så er det for os et oplagt valg, da vi er vilde med olivenolie. Fødevarestyrelsen anbefaler ikke én olie frem for en anden, men nævner olivenolie som et eksempel på en planteolie, som vi bør spise hyppigere end andre fedtstoffer med et højere indhold af mættede fedtstoffer.
---
Vi har fået spørgsmål om sundhed og olivenolie i mange forskellige formuleringer:
Er olivenolie sundt?
Hvor sundt er olivenolie?
Olivenolie, er det sundt?
Hvad hjælper olivenolie?
Olivenolie, hvad er det godt for?
Hvad er olivenolie godt for?
Hvorfor er olivenolie sundt?
Derfor har vi valgt at skrive ovenstående svar, som du også finder i vores bog: "En passion for olivenolie - nyttig viden, inspiration og lækre opskrifter", hvor du kan læse endnu mere omkring olivenolie vedr. historie, anvendelse, fremstilling og økologisk dyrkning, samt meget mere.
Er olivenolie smagsneutral?
En god olivenolie er ikke smagsneutral. Faktisk skal olivenolie helst dufte og smage af noget, som du kan læse mere om i vores guide til god olivenolie, klik her.
Når det er sagt, så kan du faktisk få en mindre kraftig olivenolie, hvilket afhænger en hel del af sorten af olivenolie, som olivenolien er fremstillet af. F.eks. er sorten Arbequina mildere end mange andre sorter, men det vil dog ikke være at betegne som værende "smagsneutral".
---
Vi har igennem årene fået rigtig mange spørgsmål om olivenolie, og vi har samlet vores mest relevante viden i bogen: "En passion for olivenolie - nyttig viden, inspiration og lækre opskrifter", hvor du kan læse endnu mere omkring olivenolie vedr. historie, anvendelse, fremstilling og økologisk dyrkning, samt meget mere.
Hvordan laver man olivenolie?
Efter alt det hårde arbejde med høst af de modne oliven og transport til gården er det tid til rensning og presning. Blade og smågrene sorteres fra, så kun de fine oliven er tilbage. Presningen skal foregå meget klinisk, så der ikke kommer urenheder i den færdige olie. Olivenfrugterne renses enten med luft eller vand, så de er klar til selve presningen.
Når man presser oliven til olie, så starter man med at kværne dem til en pasta, som man efterfølgende kan presse olien ud af. Det er helt ligesom mange kender det fra hjemmelavet æblemost, hvor man også starter med at kværne æblerne, inden de presses til most.
For at sikre en olivenolie af høj kvalitet er det nødvendigt at nedkøle olien i presningsprocessen. Du har formentlig allerede hørt om begrebet “koldpresset”, hvilket betyder, at olien ikke må opvarmes eller overstige 27 grader celsius i forbindelse med presningen. Koldpresningen gør kvaliteten endnu højere, da olivenolie mister mange af sine gode egenskaber ved opvarmning. Selvom mængden af olie bliver mindre, når den koldpresses, så vælger mange af de bedste producenter alligevel at køle presningen helt ned til omkring 20 grader celsius, så kvaliteten forhøjes yderligere.
Efter presningen bliver mange olivenolier filtreret, så eventuelle rester fra olivenpastaen bliver sorteret fra. Fordelen ved filtreringen er en mere stabil olie med længere holdbarhed. Man kan godt lave en olivenolie af høj kvalitet uden filtrering, men olien vil typisk kun være stabil i nogle måneder, mens en filtreret olivenolie kan være stabil i flere år.
Den filtrerede olivenolie renses yderligere via dekantering. At dekantere kommer fra det franske ord “décanter”, der betyder “hælde af”, hvilket mange nok mest kender fra vinproduktion. Metoden benyttes også til fremstilling af olivenolie. Man opbevarer helt simpelt olien i store stålsiloer, hvor bundfald kan “hældes af” forneden. Hvis man sørger for at dekantere hurtigt og dermed flere gange inden for nogle få uger, så får man den højeste kvalitet, men man mister også mere af olien. Dette er et spørgsmål om kvantitet kontra kvalitet.
---
Vi har fået dette spørgsmål i en lang række forskellige formuleringer:
Hvordan fremstiller man olivenolie?
Hvordan presses olivenolie?
Hvordan udvinder man olivenolie?
Hvordan laver jeg olivenolie?
Derfor har vi skrevet ovenstående svar, som du også kan finde i vores bog: "En passion for olivenolie - nyttig viden, inspiration og lækre opskrifter". Vi har nemlig samlet al vores mest relevante viden i denne bog.
Er olivenolie vegetabilsk olie?
Ja, olivenolie er ren og naturlig planteolie, som fremstilles af oliven.
Olivenolie er, “olie, der er udvundet udelukkende af oliventræets frugt, med udelukkelse af olie, der er udvundet ved opløsnings- eller re-esterificeringsprocesser, og blandinger med olier af anden art”. Således beskrives olivenolie af Det Internationale Olivenråd, som er en mellemstatslig organisation, der fastsætter internationale standarder for klassificering af olivenolie i forhold til kvalitet.
Olivenolie er kort sagt “saften” fra pressede oliven. Olien udvindes ved presning og efterfølgende dekantering af olien, så vand og urenheder adskilles fra den dejlige olivenolie.
Vi har fået dette spørgsmål omkring olivenolie i mange forskellige formuleringer:
Er olivenolie vegetarisk?
Er olivenolie vegansk?
Er olivenolie en planteolie?
Derfor har vi skrevet ovenstående svar, som du også kan finde i vores bog: "En passion for olivenolie - nyttig viden, inspiration og lækre opskrifter". Vi har nemlig samlet al vores mest relevante viden i denne bog.
Hvorfor smager min olivenolie bittert?
Prøv at plukke et par oliven direkte fra et oliventræ! Oliven er bitre – ligeledes er olivenolie. Bitterhed, skarphed og en frugtagtig smag vil altid være tilstede og velafbalanceret i de allerbedste olivenolier.
Lige siden vi startede vores projekt med økologisk olivenolie af høj kvalitet, så har vi ofte oplevet, at folk bliver overrasket over, hvordan en god olivenolie smager. Især de år, hvor indholdet af polyfenoler (antioxidanter) er højere, har vi svaret på ekstra mange spørgsmål. Det var nærmest det første, producenterne sagde til os, da vi rejste rundt i Andalusien på jagt efter en olivenolie af god kvalitet; "Kommer I fra Norden? Jamen, så kan I jo slet ikke lide god olivenolie. Vi blev selv overrasket over, hvor kraftig en god olivenolie kan være". Vi har sidenhen forelsket os i smagen og mulighederne for at bruge en god olivenolie i madlavningen på helt nye og spændende måder.
Niveauet af polyfenoler kan svinge i vores olivenolie, men nogle år kan niveauet være højere . Dette er rigtig godt, hvis man ønsker en høj kvalitet, men det giver også en mere kraftfuld smag, højere bitterhed og intens smag.
Det er meget strenge krav til ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i både Danmark og EU. Alle anprisninger skal derfor være meget veldokumenterede. I forhold til olivenolie, så er følgende dokumenteret og på listen over godkendte anprisninger:
"Polyfenoler i olivenolie bidrager til beskyttelse af fedtstoffer i blodet (blodlipider) mod oxidativ stress. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 20 g olivenolie"
Det gælder dog udelukkende for olivenolie med mindst 5 mg polyfenoler pr. 20 gram olivenolie. Indholdet af polyfenoler er altså væsentligt i forhold til kvaliteten af olivenolien.
Vi har også en olivenolie af sorten Arbequina, som er mildere i smagen. Men der er ofte også færre polyfenoler i denne olivenolie. Vi kan personligt selv bedst lide vores primære olivenolie af sorten Picual, hvor smagen er kraftigere. Picual er nemlig én af de mest stabile olivenolier, hvilket gør den yderst velegnet til opvarmning og stegning, da den kan beholde sine gode egenskaber i længere tid (Læs mere om stegning her).
Hvis olivenolien er for kraftig for dig, så er der heldigvis en nem løsning. En olivenolie mister nemlig sin duft og smag, hvis den får ilt, høj varme eller direkte sollys. Hvis du bruger olivenolien til stegning eller bagning, så vil du formentligt slet ikke opdage, at niveauet af polyfenolerne i nogle høst kan være højere end året før. Hvis du bruger din olivenolie til salatdressinger, så kan du lade olien stå i en skål et par timer inden brug, så den langsomt mister sin kraftige smag og bliver mildere.
Du kan lære at smage og dufte dig frem til en god olivenolie via vores guide – Find vores guide her.
Er der tilsat vand i jeres olivenolie?
Nej, vand er ikke godt for olivenolie, da det kan gøre olivenolien harsk.
Nogle producenter anvender varmt vand i udvindingsprocessen for at få mere olivenolie (dog af ringere kvalitet), men selv deres olivenolie er også uden vand. Vand og olivenolie kan nemlig ikke blandes.
De eneste rester af "vand", der kan være i vores olivenolie er det naturlige vegetabilske vand fra oliven, men dette fjernes helt ved hjælp af statisk dekantering og cellullose filtrering.
Vores olivenolie er altså den rene vare.
Hvad er jeres bag-in-box lavet af?
Bag-in-box emballagen består af pap og en pose af polyethylene. Polyethylen er en plasttype fremstillet gennem enten højtryks- eller lavtrykspolymerisation af gastypen ethylene, og er en delvis krystallinsk termoplast. Polyethylen har fremragende vand- og fugtbestandighed og god bestandighed over for næsten alle opløsningsmidler og andre kemikalier. Posen er selvfølgelig også fri for bisfenol, ligesom vores dunke, hvilket ofte kan være en udfordring i forhold til emballage til fødevarer.
Hvilken farve har en god olivenolie?
Farven på olivenolie er ikke en indikation af dens kvalitet, så du bør ikke vælge en olivenolie, bare fordi den er grønnere eller mere gyldengul. Olivenolie bør vælges på baggrund af smag og duft - ikke for dens farve!
Dette skyldes at olivenolien er et organisk produkt, som kan variere fra år til år, samt fra produktion til produktion. Ligesom du måske kender det fra rødvin, hvor selve årgangen kan betyde en del for vinkendere. Farven har dog ikke noget at sige i forhold til kvaliteten af olivenolie. Når de professionelle skal smage på olivenolie, bruger de altid blå glas, så de ikke lader farven afgøre hvordan de vurderer kvaliteten af olien.
Er jeres olivenolie 100% fedtstoffer?
Ja, vores olivenolie er 100 % fedtstoffer.
På vores flasker eller dunke kan du under næringsindholdet læse, at fedtindholdet i olivenolien udgør 91,6 gram pr. 100 ml. Dette skyldes at densiteten (tætheden) for olivenolie er 0,916, hvilket betyder at 100 ml. olivenolie vejer cirka 91,6 gram.
Hvorfor fraråder I olivenolie med tilsat smag?
Der er primært to årsager til, at vi fraråder olivenolie tilsat smag:
1) Olivenolie bør testes via duft og smag, når man skal vurdere kvaliteten. Professionelle tests består både af laboratorietest (kemisk test) og sensoriske test (duft- og smagstest). Hvis der er tilsat kunstig eller naturlig smag til olivenolie, såsom citron, appelsin, rosmarin eller andre krydderier, så kan man ikke teste olivenolie korrekt. Dermed bliver det langt svære at vurdere olivenoliens kvalitet. Vi vil rigtig gerne lære alle forbrugere, hvordan de kan skelne mellem gode og dårlige olivenolier. Dette opgaven bliver nærmest umuligt for almindelige lægfolk, men egentligt også for professionelle.
2) Hvis man følger beskrivelsen af "olivenolie", som beskrevet af Det Internationale Olivenråd, så burde olivenolie tilsat smag ikke kunne beskrives som "olivenolie", "jomfruolivenolie" og især ikke "Ekstra jomfruolivenolie", efter vores mening.
---
Vi anbefaler derfor, at du selv tilføjer smag til din olivenolie, hvis du ønsker dette. Du kan sagtens selv tilføje frisk citron, appelsin eller krydderurter til din olivenolie, enten i forbindelse med din madlavning eller i en mindre flaske forinden, ligesom hvis du laver en marinade.
Hvordan renser jeg en flaske brugt til olivenolie?
Du kan rengøre din brugte flaske med vand og sæbe. Du skal ikke bruge for meget sæbe, da dette efterfølgende skal skylles grundigt ud, indtil alle sæberester er skyllet ud. Når flasken er renset for olierester, så skal flasken tørres grundigt, så der ikke er vandrester i flasker.
Det er vigtigt, at din flaske er helt ren og tør, når du genopfylder flasken med ny olivenolie. Vi vasker dog ikke selv vores flasker hvert eneste gang, hvis vi genopfylder olivenolie fra den samme dunk eller bag-in-box, selvom dette formentligt ville være det ideelle. Det har ikke været umagen værd for os, men det kan du selv vurdere.
Hvilken beholder skal jeg vælge til min olivenolie?
Du skal helst benytte en mørk beholder, f.eks. en mørk glasflaske. Olivenolie tåler nemlig dårligt sollys, hvilket kan forringe kvaliteten af din olivenolie. Du skal samtidig huske at lukke din beholder eller glasflaske, så olivenolien ikke får for meget ilt, hvilket ligeledes kan forringe din olivenolie.
Kan jeg "teste" min olivenolie ved at stille den i køleskabet?
Vi har godt hørt om "køleskabtesten” vedr. olivenolie. Vi har derfor spurgt flere eksperter om, hvorvidt man kan bruge sit køleskab til at finde frem til en god olivenolie eller i det mindste udelukke de ringe olier. Det korte svar er, at det kan man desværre ikke!
Vi fik følgende svar, da vi spurgte DTU Food:
---
Du har spurgt, hvorfor olivenolie stivner ved køleskabstemperatur, og om det har noget at gøre med indholdet af enkeltumættede fedtsyrer.
Ja, det har det. Jo højere indhold af mættede og enkeltumættede fedtsyrer en olie har, jo mere fast er den ved stuetemperatur, og denne virkning forstærkes, når olien køles ned til køleskabstemperatur eller lægges i fryseren. Hvis et fedtstof har et højt indhold af mættede fedtsyrer, sådan som kokosolie, mange stegemargariner og animalsk fedt har, så vil de være ret faste selv ved stuetemperatur. I modsætning hertil så er olier med højt indhold af flerumættede fedtsyrer flydende ved lave temperaturer (køleskab).
Kokosolien stivner altså hurtigere end olivenolien, fordi den næsten udelukkende består af mættede fedtsyrer, mens solsikkeolien kan holde sig flydende i køleskab, fordi den har et højt indhold af flerumættede fedtsyrer.
I tabellen nedenfor kan du se fedtsyrefordelingen i olivenolie, kokosolie og solsikkeolie.
Fedtsyresammensætning i olier, % af alle fedtsyrer
Olie
Mættede fedtsyrer
Enkeltumættede fedtsyrerFlerumættede fedtsyrerOlivenolie12,878,19,1Kokosolie91,96,21,9Solsikkeolie10,823,266,0
Køleskabstesten kan ikke dokumentere, at der er olivenolie i flasken. Den giver kun et hint om, hvorvidt olien indeholder mange mættede eller umættede fedtsyrer.
---
Vi har brugt en del tid på at undersøge, hvordan vi kunne udvælge den gode kvalitet af olivenolie. Vores erfaring er, at den bedste måde involverer vores smags- og duftsanser. Vi har selv prøvet mere end 100 forskellige olivenolier og talt med utallige producenter fra Italien, Spanien og Grækenland. På denne baggrund har vi lavet en simpel guide, som du er velkommen til at benytte:
Sådan vælger du en god kvalitet af olivenolie:
1. Duft af nyslået græs
En god olivenolie vil altid dufte af nyslået græs. Denne karakteristiske duft skyldes et højt indhold af klorofyl, som indikerer at olivenolien er lavet af friske oliven, som er høstet tidligt, mens olivenfrugterne stadigvæk er grønne. En tidlig høst på sæsonen og hurtig presning indenfor få timer efter høsten er meget vigtig for at bevare de sunde egenskaber, når man producerer olivenolie af høj kvalitet.
2. En frisk smag med ”krads” i halsen
Når du smager på olivenolien, så læg mærke til, om den ”kradser” lidt i halsen. Det er nemlig antioxidanter og polyfenoler, som du kan smage, hvilket er et rigtig godt tegn på, at din olivenolie er frisk og fyldt med sunde egenskaber. Du vil især kunne smage forskel på god og dårlig olivenolie, når du drikker olivenolien rent, fx fra et shotglas.
3. Den olierede smag skal forsvinde hurtigt
Når du har smagt på olivenolien, så mærk efter, hvorvidt følelsen af olie i munden forsvinder relativt hurtigt. Du vil opleve, at dårlige olivenolier efterlader en tydelig følelse af olie i meget længere tid, end de gode og friske olivenolier. Dette er helt klart lettere at mærke, når du sammenligner to eller flere forskellige olivenolier, medmindre du er en garvet olivenolie-smager, så prøv dig endelig frem 😊
Hvorfor er min olivenolie blevet uklar eller grumset?
https://www.youtube.com/watch?v=gB9tHEZJ9j8
Er ufiltreret olivenolie bedre end filtreret olivenolie?
Nej, det er snarere et spørgsmål om præference og holdbarhed.
Ufiltreret olivenolie vil være uklar, indtil den får lov at bundfælde. Nogle påstår, at ufiltreret olie er bedre på grund af den ekstra smag fra frugtstykkerne. Ufiltreret olivenolie vil dog normalt have en kortere holdbarhed, så den bør indtages meget hurtigere. Det anbefales typisk, at man kun køber ufiltreret olivenolie i januar og februar, når olivenolien er helt frisk. Derudover skal du dog ikke lade, hvorvidt olivenolien er filtreret eller ikke, bestemme dit valg. Det er langt mere vigtigt med andre kvalitetsparametre som friskhed og smag!
Hvad er polyfenoler i olivenolie?
Polyfenoler er antioxidanter.
Der er meget strenge krav til ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer i både Danmark og EU. Alle anprisninger skal derfor være meget veldokumenterede. I forhold til olivenolie, så er følgende dokumenteret og på listen over godkendte anprisninger:
"Polyfenoler i olivenolie bidrager til beskyttelse af fedtstoffer i blodet (blodlipider) mod oxidativ stress. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 20 g olivenolie"
Det gælder dog udelukkende for olivenolie med mindst 5 mg polyfenoler pr. 20 gram olivenolie.
Hvad betyder klassificeringen "Ekstra jomfruolivenolie"?
Der er flere kategorier til at klassificere olivenolie:
Ekstra jomfruolivenolie er den højeste klassificering af olivenolie. Der må ikke være fejl ved denne olivenolie i hverken smag eller duft og syreindholdet skal være under 0,8 procent. (Vores olivenolie indeholder under 0,15 procent)
Jomfruolivenolie er den næstbedste klassificering af olivenolie. Denne olivenolie skal have en rimelig god smag og duft. Der må gerne være mindre fejl i denne kategori og syreindholdet må ikke overstige 2,0 procent.
Olivenolie er en olie, der består af en blanding af raffineret olivenolie og jomfruolie. Der er ikke krav til smag og duft, men syreindholdet må til gengæld ikke overstige 1,0 procent.
Der findes desuden flere klassificeringer, som ikke er beskrevet her.
Hvordan producerer man en olivenolie af høj kvalitet?
Først og fremmest, så gælder det om at høste på det rigtige tidspunkt, ligeså snart olivenene er modne. Desværre høster mange producenter meget senere, da deres produktion af olie dermed bliver større, men kvaliteten daler samtidigt dramatisk. En tommelfingerregel siger, at når man høster korrekt, og dermed tidligt på sæsonen i oktober/november, så vil man få cirka 10-12 procent olie ud af olivenene, men høster man sent, så kan man få helt op til 20-25 procent. Vores producent høster altid i slutningen oktober eller starten af november.
Udover høsttidspunktet, så er transporttiden fra høst til presning også virkeligt afgørende. Transporttiden skal helst være så kort som muligt. Vores producent høster og presser indenfor 3 timer. Det er ekstremt hurtigt, hvilket større producenter slet ikke har mulighed for. I de værste tilfælde, så kan olivenene risikere at vente i dagevis på at blive presset, f.eks. fordi mange mindre producenter samler deres produktion (presning) et sted, som dermed ikke kan følge med.
Den sidste nævneværdige ting er temperaturen. Alle ekstra jomfruolivenolier er koldpresset, hvilket betyder at presningen skal ske mekanisk og ved en temperatur under 27 grader. De bedste producenter vælger dog at køle deres presning yderligere ned, da dette giver en bedre kvalitet, men også en lavere volumen. Det er hele tiden et valg mellem enten høj kvalitet eller høj volumen af olivenolie. Vores producent presser ved en temperatur på 19-20 grader.
Må jeg stille min olivenolie i køleskabet?
Ja, du kan godt stille din olivenolie i køleskabet, men det er ikke optimalt. De skiftede temperaturer vil hurtigt sænke holdbarheden på din olivenolie.
Du kan desuden opleve at din olivenolie bliver grynet og størkner, når du køler olien ned i køleskabet. Dette vil dog forsvinde igen, når du varmer olivenolien lidt op igen.
En god olivenolie holder sig bedst ved mellem 12-22 grader.
Hvordan vælger jeg en god olivenolie?
Du kan følge denne tre-trins guide, når du skal vælge din olivenolie:
1. Duft af nyslået græs
En god olivenolie vil altid dufte af nyslået græs. Denne karakteristiske duft skyldes at olivenolie fra friske og grønne oliven indeholder noge af de samme duft- og farvestoffer som græs. Fx Klorofyl, som giver den velkendte grønne farve til oliven og græs. En tidlig høst på sæsonen og hurtig presning indenfor få timer efter høsten er meget vigtig for at bevare de gode egenskaber, når man producerer olivenolie af høj kvalitet.
2. En frisk smag med ”krads” i halsen
Når du smager på olivenolien, så læg mærke til, om den ”kradser” lidt i halsen. Det er nemlig antioxidanter og polyfenoler, som du kan smage, hvilket er et rigtig godt tegn på, at din olivenolie er frisk og fyldt med sunde egenskaber. Du vil især kunne smage forskel på god og dårlig olivenolie, når du drikker olivenolien rent, fx fra et shotglas.
3. Den olierede smag skal forsvinde hurtigt
Når du har smagt på olivenolien, så mærk efter, hvorvidt følelsen af olie i munden forsvinder relativt hurtigt. Du vil opleve, at dårlige olivenolier efterlader en tydelig følelse af olie i meget længere tid, end de gode og friske olivenolier. Dette er helt klart lettere at mærke, når du sammenligner to eller flere forskellige olivenolier, medmindre du er en garvet olivenolie-smager, så prøv dig endelig frem 😊
https://www.youtube.com/watch?v=Q6ODOjYXSZM
Hvad betyder "koldpresset" olivenolie?
Koldpresset olivenolie fremstilles via presning af oliven, hvor temperaturen aldrig overstiger 27 ºC.
Ekstra jomfruolivenolie vil altid være koldpresset og skal mærkes med følgende betegnelse: ”Olivenolie af bedste kvalitet der er udvundet direkte af oliven og udelukkende ved mekaniske processer.”
Hvor længe kan olivenolie holde sig?
En god olivenolie kan sagtens holde sig i flere år, hvis du opbevarer den korrekt. Olivenolien vil dog miste sin duft og smag med tiden, eller hvis den bliver udsat for høj varme, meget iltning eller direkte sollys. Derfor er det vigtigt, at købe en god kvalitet fra starten, så vil din olivenolie nemlig kunne holde sig frisk endnu længere.
Vi anbefaler at du opbevarer din olivenolie i et mørkt og svalt køkkenskab mellem 12-22 grader. Vi anbefaler også, at du hælder olien over på mindre flasker løbende, som du kan have stående på dit køkkenbord, hvis du bestiller vores 3 liters dunke.
Datomærkningen for "bedst før" eller "mindst holdbar" er 2 år fra tapning.