Økologisk kaffe

Vi har startet vores eget kafferisteri, hvor vi rister vores kaffe med 100 % elektricitet på en elektrisk kafferister. Du får dermed en mere friskristet økologisk kaffe, da vi har mulighed for at riste oftere med vores eget risteri. Vi tilføjer løbende nye økologiske kaffevarianter fra forskellige lande. Hvis du har brug for hjælp til at vælge din kaffe kan du eventuelt læse vores Guide til valg af kaffe.

VORES EGET KAFFERISTERI 

Vi startede vores eget kafferisteri for at kunne riste oftere og udvikle vores egne unikke riste- og smagsprofiler. Vores mål er at gøre specialkaffe af høj kvalitet mere tilgængelig og forståelig for alle. Kaffeverdenen kan virke som en jungle, men for os er det en spændende udfordring. Vi nyder at dykke ned i de komplekse detaljer og gøre dem enkle og relevante.

Vi deler løbende viden og nyheder om vores kaffe – tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv opdateret.

  • Frisk ristet fra eget risteri
  • Hele økologiske kaffebønner
  • Økologisk certificeret

Hvad er god kaffe?

Vi har alle vores egne præferencer, når det kommer til en god kop kaffe – smag er i høj grad en personlig sag. Alligevel findes der nogle generelle kvalitetskriterier, de fleste kan blive enige om. Én ting, som næsten alle kaffeelskere er enige om, er dette: Hele kaffebønner er bedst.

Hele bønner bevarer deres aroma længere, fordi de først frigiver smagen, når de kværnes. Når du kværner kaffen lige før brygning, får du en markant friskere og mere smagfuld kop. Derfor har vi valgt kun at tilbyde hele kaffebønner – så du får den bedste smagsoplevelse, hver gang.

Kaffeprofiler og farveskala

Der findes mange forskellige farveskalaer, når det kommer til kaffens ristningsgrad – fra lysristet over mellemristet til mørkristet. Hos os arbejder vi udelukkende med specialkaffe, som er bønner af særlig høj kvalitet. For at bevare de fine smagsnuancer, undgår vi de meget mørke ristninger, hvor bønnerne næsten bliver forkullede. Omvendt er de helt lyse ristninger stadig lidt for eksperimenterende til vores smag – selvom vi finder deres nuancer spændende.

Vores kaffe ligger alle inden for det spektrum, man vil kalde mellemristet – med variationer i den lyse og mørke ende. Vores lysristede kaffe befinder sig typisk i den mørke ende af lysristet eller den lyse ende af mellemristet. Omvendt ligger vores mørkristede kaffe i den lyse ende af mørkristet eller den mørke ende af mellemristet.

For at gøre det enkelt, har vi valgt at navngive vores profiler: Lysristet, Mellemristet og Mørkristet.

Ristning af kaffe

Vi rister al vores kaffe udelukkende med elektricitet – noget, der stadig er ret unikt i kaffebranchen, hvor de fleste risterier bruger gas som varmekilde. For os er det et naturligt valg at investere i en elektriske kafferister, som en del af den grønne omstilling. Det giver mening at støtte overgangen til vedvarende energi, og derfor har vi også valgt en elaftale med klimavenlig strøm fra NRGI.

Se vores øvrige udvalg

© 2025 Colombani, Alle rettigheder haves

      Log in

      Har du glemt dit password?

      Ønsker du at oprette en konto?
      Opret konto