Nicaragua, hele kaffebønner, 1 kg, lysristet, økologisk

    Nicaragua, hele kaffebønner, 1 kg, lysristet, økologisk

      Produktform

      220,00 kr

        Beskrivelse

        Økologiske hele kaffebønner – lysristet fra Nicaragua

        Disse økologiske kaffebønner stammer fra de bakkede egne i Madriz-regionen i det nordlige Nicaragua. Her dyrker små producenter kaffe af nye sorter og med eksperimenterende forarbejdningsmetoder, hvilket gør Nicaragua til et spændende land inden for specialkaffe. Kaffen her er lysristet og egner sig særligt godt til filterkaffe og stempelkande, men kan også nydes som en let og frugtig espresso.

        Kaffen kommer fra et Kooperativ af bønder. Gennemsnitligt har bønderne kun 2,8 hektar jord, og det meste arbejde udføres af familien selv.

        Kaffebærrene håndplukkes, så kun de modne
        og røde bær bliver høstet. I højsæsonen hjælper hele familien ofte til, og i nogle tilfælde hyres ekstra hænder for at sikre, at bærrene bliver plukket på det rette tidspunkt.

        Efter plukning frasorteres lette eller umodne bær i vandkar. Herefter pulpes de, fermenteres og vaskes, før de tørres. Det fugtige klima i regionen gør det vanskeligt at tørre kaffen korrekt.

        Bønnerne tørres derfor under nøje kontrol på fælles anlæg i byen San Juan del Río Coco for at sikre ensartet kvalitet og minimere fejl. Når bønnerne er helt tørre, gennemføres en række cuppings (smagstests) af kooperativets kvalitetsteam, og kun de bedste partier godkendes til eksport.

        Vigtig information

        NYHED!

        Smagsprofil

        Denne kaffe fra Nicaragua har en let og elegant karakter med noter af sødmefuld citrus, modne stenfrugter og florale toner. Den lysristede profil giver en behagelig rundhed, mens en let syrlighed tilfører friskhed til koppen. Du kan forvente en silkeblød og ren eftersmag med lette strejf af honning og tørret frugt.

        Velegnet til dig, der foretrækker en mild og kompleks kaffe med friske og lyse smagsnuancer – hvad enten det er til morgenkaffen eller som et let alternativ til den klassiske espresso.

        Hos Colombani rister vi vores kaffe i små mængder for at sikre friskhed og optimal smag. Vi arbejder løbende på at forbedre vores risteprofiler og sikrer dermed en balanceret og fyldig kop – hver gang. Du vil opleve små variationer i smagen fra ristning til ristning, men altid inden for den høje kvalitet, vi står for.

        Allergener
        • Spor af nødder
        Ristedato

        Holdbarhedsdato

        Holdbarhedsinfo

        Kaffe kan holde længe ved korrekt opbevaring, men vil miste sin smag og aroma med tiden. Holdbarheden på kaffe kan ofte være sat til længere end 6 måneder, fx 1-2 år. Vi mener, at kaffen er "bedst før" seks måneder efter ristning.

        Opbevaring

        Tørt, køligt og tætlukket

        Oprindelse

        Nicaragua

        Se vores øvrige produktkategorier

        © 2025 Colombani, Alle rettigheder haves

            Log in

            Har du glemt dit password?

            Ønsker du at oprette en konto?
            Opret konto