Brownie med pekannødder
Prøv denne uimodståelige brownie med pekannødder og olivenolie. Nyd den til en god kop kaffe eller spis den med lidt vanilleis, frisk frugt og bær.
Ingredienser:
- 1,5 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie
- 100 g økologiske pekannødder
- 200 g mørk chokolade 70 %
- 100 g mel
- 4 æg
- 150 g sukker
- 2 tsk havsalt (kan udelades)
Opskrift:
Forvarm ovnen til 180 grader (ikke varmluft). Hak pekannødderne og smelt chokoladen.
Pisk derefter æg og sukker sammen til det får en cremet konsistens. Tilsæt så salt og mel og rør videre. Når det hele er blandet godt sammen så tilsættes chokolade og olivenolie. Tilsidst vendes de hakkede økologiske pekannødder i dejen.
Hæld blandingen i en smurt bageform (20 x 20 cm) og bag kagen på nederste rille i ovnen i ca. 20-25 minutter.
Lad kagen køle helt af før du skærer den ud i passende stykker.
Du kan nyde brownien til en god kop kaffe eller servere den med lidt vanilleis, frisk frugt og bær.
God appetit!