Frisk forårssalat
Prøv denne herlige forårssalat med friske asparges, radiser og ærter :)
Ingredienser:
- 1 bakke salat (fx feldsalat, babyspinat, ærteskud etc.)
- 1 bundt asparges
- 1 agurk
- 1 bundt radiser
- 2 dl ærter
- evt. et par blade frisk mynte
- 100 g økologiske ristede hasselnødder
- Sennepsvinaigrette (se opskriften her)
Opskrift:
Start med at skylle og slynge salaten. Fjern den nederste del af aspargesene, halvér dem på langs og damp dem i 1-2 minutter. Skær tynde strimler af agurken på et mandolinjern eller med en kartoffelskræller. Radiserne skæres i fine skiver og ærterne bælges. Hak nødderne groft og drys dem over salaten. Server med en sennepsvinaigrette eller blot med en hurtig dressing af citronsaft, balsamico og olivenolie.
Hvis du ikke har nogle økologiske ristede hasselnødder, kan du starte med selv at riste dine hasselnødder i ovnen ved 160 grader i ca. 10-15 minutter. Hold godt øje med at de ikke bliver brændte og rør rundt undervejs.
Velbekomme!