Græskarmuffins
Lækre, svampede og let krydrede græskarmuffins med valnødder til en kold og blæsende efterårsdag
Ingredienser:
- 75 g økologiske hakkede valnødder
- 125 g revet græskar
- 1 tsk revet appelsin- eller citronskal
- 2 æg
- 0,5 dl mælk eller yoghurt
- 1 dl økologisk ekstra jomfru olivenolie
- 175 g rørsukker
- 1 tsk stødt ingefær
- 1 tsk stødt kanel
- 2 tsk bagepulver
- 225 g sigtet speltmel
Opskrift:
Start med at blande alle de tørre ingredienser i en skål. Herefter blandes de våde ingredienser i en anden skål. Til sidst røres det hele godt sammen og hældes i muffinforme. Varm ovnen op til 200 grader og bag dine muffins i 15-20 minutter.