Cashew energibar
Prøv disse sunde og lækre energibarer som er perfekte når du er på farten eller trænger til en hurtig snack
Ingredienser:
- 300 g dadler
- 150 g økologiske cashewnødder
- 100 gram tørret æble
- 2 spsk økologiske chiafrø
- 1 tsk kanel (kan udelades)
Opskrift:
Læg evt. dadler og cashewnødder i blød i en times tid, så de er lettere at blende. Herefter blendes alle ingredienserne godt sammen til en klistret masse. Fordel massen i et fad beklædt med bagepapir og sæt det i køleskabet i 45 minutter. Når massen er kølet ned kan du skære den ud i mindre stykker og gemme dem i en plasticbøtte i køleskabet.