Quinoa cookies med peanutbutter og chokolade
Disse lækre cookies med quinoa er spist næsten lige så hurtigt som de er lavet. Og så kan de ovenikøbet spises med god samvittighed!
Ingredienser:
- 2,5 dl kogt quinoa
- 3 spsk ahornsirup eller honning
- 3 spsk peanutbutter
- 1 knivspids havsalt
- 1,5 dl havregryn
- 0,5 dl kokosmel
- 50 gram mørk chokolade
- 2-3 spsk økologisk olivenolie
Varm ovnen til 180 grader. Kog quinoaen efter anvisningen på pakken. Bland quinoa, havregryn, kokosmel, peanutbutter, ahornsirup, olivenolie og salt i en skål og blend med en stavblender, så ingredienserne bliver blandet godt sammen. Hak chokoladen groft og vend den i dejen. Fordel dejen på en bageplade i små portioner svarende til ca. en spiseskefuld pr. cookie. Tryk dem flade og bag dem i ca. 20 minutter til de er sprøde og gyldne. Lad dem køle godt af inden de serveres.