Vi har startet vores eget kafferisteri, hvor vi rister vores kaffe med 100 % elektricitet på en elektrisk kafferister. Du får dermed en mere friskristet økologisk kaffe, da vi har mulighed for at riste oftere med vores eget risteri. Vi tilføjer løbende nye økologiske kaffevarianter fra forskellige lande. Hvis du har brug for hjælp til at vælge din kaffe kan du eventuelt læse vores Guide til valg af kaffe.
Vi startede vores eget kafferisteri så vi har mulighed for at riste oftere samt udvikle vores egne riste og smagsprofiler. Vi vil gerne bidrage til at udbrede kendskabet til specialkaffe af høj kvalitet. Det kan nogle gange virke lidt som en jungle at finde rundt i kaffeverdenen, men det er samtidigt en spændende udfordring for os. Vi kan godt lide at dykke ned i komplekse områder, hvorefter vi forsøger at uddrage de mest relevante og vigtigste områder. Vi deler løbende information om vores kaffe så du kan holde dig opdateret ved at tilmelde vores nyhedsbrev.
Du har helt sikkert dine egne ønsker og krav til en god kop kaffe. Smagen af en kop kaffe er langt hen ad vejen et spørgsmål om personlig præference. Men der er samtidigt nogle generelle råd om kvalitet, der er mere universelle. Indtil videre har vi i hvert fald fundet én ting, som nærmest alle kan blive enige om i forhold til god kaffe; “Hele kaffebønner er bedst”.
Fordelen ved hele kaffebønner er, at man kan kværner dem umiddelbart før brygningen af kaffen. Kaffebønner mister nemlig hurtigere sin aroma, når de er blevet kværnet. Friskkværnede kaffebønner vil dermed altid smage af mere. Derfor har vi valgt udelukkende at tilbyde hele kaffebønner.
Kaffeprofiler og farveskala
Der findes et utal af forskellige farveskalaer i forhold til kaffe, som typisk spænder fra lysristet til mørkristet, og mellemristet et sted midt imellem. Vi arbejder udelukkende med specialkaffe, hvilket er kaffebønner af høj kvalitet. Det vil være synd for kvaliteten at gå tabt i de meget mørke og nærmest forkullede ristninger. De meget lyse ristninger er stadigvæk lidt for eksperimenterende til os, selvom vi er fascinerede af de mange smagsnuancer ved meget lyse ristninger.
Vores ristninger vil på nogle skalaer alle sammen ligge indenfor spektrummet kaldet "mellemristning". Vores lysristede profil vil enten ligge i den mørke ende af lysristet, eller i den lyse ende af mellemristet. Ligeledes vil vores mørkristede kaffeprofil typisk ligge i den lyse ende af det mørkristede spektrum, eller i den mørke ende af mellemristet. Vi har valgt at kalde vores kaffeprofiler for; Lysristet, mellemristet og mørkristet.
Ristning af kaffe
Vi rister vores kaffe 100% med elektricitet, hvilket er rimelig unikt. De fleste kafferistere bruger nemlig gas som primære varmekilde. I forhold til hele den grønne omstilling, så giver det mest mening for os, at vi investerer i elektriske maskiner. Det er meningsfuldt for os at støtte omstillingen til vedvarende energiformer. Derfor har vi derudover tegnet en elaftale om klimavenlig strøm fra NRGI.