Menu
Kurv 0

Cantuccini - mandelsmåkager

Cantuccini - mandelsmåkager med økologiske mandler

Cantuccini - eller biscotti som de også kaldes - er sprøde mandelsmåkager fra Toscana, som typisk bliver bagt to gange, så de er rigtigt sprøde. Småkagerne serveres i Italien med en sød dessertvin, Vino Santo, eller sammen med kaffe eller en anden varm drik. 

Ingredienser:

Opskrift:

Varm ovnen op til 180 grader. Æg, sukker, salt og appelsinskal piskes godt sammen. Tilsæt derefter olivenolien ligeså langsomt imens du stadig rører rundt. Hæld mandlerne i og rør tilsidst mel og bagepulver i dejen. Dejen skal hverken være for klistret eller for tyk. Herefter formes tre lange pølser à ca. 3 cm i bredden og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir. Pres pølserne let flade og bag dem i ovnen i 25 minutter.

Brug nu en skarp kniv og skær cantuccinierne i mindre stykker à 1 cm. Derefter fordeles stykkerne igen på bagepladen og bages i yderligere 10-15 minutter ved lidt lavere varme end før. Tag dem ud når de bliver gyldenbrune i farven og lad dem køle af på en rist.

Alternativt kan du blande 100 g økologiske mandler og 100 g økologiske hasselnødder, hvis du er glad for hasselnødder.

Servér dem sammen med en god kop kaffe eller - som de gør i Toscana - med et glas sød Vino Santo. Du kan opbevare dine cantuccinier i en lufttæt beholder i 2-3 uger.


← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Tip om Colombani.dk:
Du kan købe en verdensklasse økologisk ekstra jomfruolivenolie via vores webshop, hvis du ønsker en høj kvalitet til rimelige priser. Læs mere om vores olivenolie her.

De varmeste hilsner,
Natascha & Jesper
Gyldendahl Colombani