Alt om vores egenproduktion i Ebeltoft på Djursland

I dag er vi meget mere end blot olivenolie

Selvom olivenolie stadig er hjertet i det, vi gør, har vores passion for gode råvarer og ægte håndværk ført os langt videre. På vores base i Ebeltoft på Djursland udvikler og fremstiller vi en række varer med samme fokus på kvalitet, smag og omtanke.

Vores egenproduktion begyndte med et ønske om selv at kunne sætte vores præg på nogle af de produkter, vi holder særligt meget af.

Det startede med kaffen. Vi ville gerne selv stå for ristningen, så vi kunne arbejde med forskellige bønner, ristninger og smagsnuancer – og samtidig riste løbende i mindre portioner, så kaffen er så frisk som muligt.

Senere kom vores granola til. Vi savnede selv en sprød granola med hele nødder, som ikke var for sød, og hvor de gode råvarer fik lov til at fylde. Derfor udviklede vi vores egen opskrift, som vi i dag rister med honning og ekstra jomfruolivenolie. Også her producerer vi løbende i mindre portioner, så granolaen ikke står unødigt længe på lager.

Siden er flere produkter kommet til, og vores egenproduktion er blevet en naturlig del af Colombani. Fælles for det, vi laver selv, er ønsket om gode økologiske råvarer, en enkel opskrift og muligheden for at følge produktet hele vejen fra råvare til færdigt produkt.

For os handler egenproduktion ikke om at lave alting selv – men om at gøre det dér, hvor vi synes, det giver mening, og hvor vi kan tilføre noget særligt. Det kan være friskheden, smagen, ristningen eller ganske enkelt muligheden for at lave et produkt, præcis som vi selv synes, det skal være og som vi høre vores mange kunder også savner.

Vi rister selv vores granola og ristede nødder

Vi rister selv vores egen opskrift på økologisk granola, fyldt med lækre hele nødder, der nænsomt ristes i olivenolie og honning for at give den helt rette sprødhed og smag.

Vi rister også vores egen kaffe på vores elektriske kafferister, så hver kop byder på friskristede aromaer og en fyldig smagsoplevelse.

Og når den søde tand melder sig, laver vi vores egne velsmagende chokoladeovertrukne mandler – fremstillet med omhu og de bedste råvarer.

Alt bliver produceret hos os i Ebeltoft på Djursland, hvor vi hver dag arbejder for at skabe produkter, vi selv er stolte af at sætte på bordet.

Vores eget kafferisteri på el

Vi startede vores eget kafferisteri for at kunne riste oftere og udvikle vores egne unikke riste- og smagsprofiler. Vores mål er at gøre specialkaffe af høj kvalitet mere tilgængelig og forståelig for alle. Kaffeverdenen kan virke som en jungle, men for os er det en spændende udfordring. Vi nyder at dykke ned i de komplekse detaljer og gøre dem enkle og relevante.

Der findes mange forskellige farveskalaer, når det kommer til kaffens ristningsgrad – fra lysristet over mellemristet til mørkristet. Hos os arbejder vi udelukkende med specialkaffe, som er bønner af særlig høj kvalitet. For at bevare de fine smagsnuancer, undgår vi de meget mørke ristninger, hvor bønnerne næsten bliver forkullede. Omvendt er de helt lyse ristninger stadig lidt for eksperimenterende til vores smag – selvom vi finder deres nuancer spændende.Vores kaffe ligger alle inden for det spektrum, man vil kalde mellemristet – med variationer i den lyse og mørke ende. Vores lysristede kaffe befinder sig typisk i den mørke ende af lysristet eller den lyse ende af mellemristet. Omvendt ligger vores mørkristede kaffe i den lyse ende af mørkristet eller den mørke ende af mellemristet.

For at gøre det enkelt, har vi valgt at navngive vores profiler: Lysristet, Mellemristet og Mørkristet.

Vi rister al vores kaffe udelukkende med elektricitet – noget, der stadig er ret unikt i kaffebranchen, hvor de fleste risterier bruger gas som varmekilde. For os er det et naturligt valg at investere i en elektriske kafferister, som en del af den grønne omstilling. Det giver mening at støtte overgangen til vedvarende energi, og derfor har vi også valgt en elaftale med klimavenlig strøm fra NRGI.

Læs mere om vores eget Kafferisteri

Vi startede vores projekt med økologisk håndlavet granola i 2022

Siden er vores granola blevet en favorit hos mange. Vi rister vores granola med honning og ekstra jomfruolivenolie ved lav varme i ovnen, flere gange om ugen så du løbende får en så frisk rist som muligt. Vi udvikler løbende ideer til nye opskrifter. Så hold endelig øje med vores nyhedsbrev så du kan holde dig opdateret på kommende varianter af vores populære granola.

Vi har faktisk aldrig smagt en virkelig god granola, der ikke var hjemmelavet. Det har simpelthen ikke været muligt for os at finde en granola eller ristet mysli, der passer til vores egne præferencer i forhold til smag og indhold. Alle vores granola varianter er udviklet ud fra nedenstående parameter.

Vi rister vores nødder skånsomt ved lav temperatur og tilsætter et strejf salt for at fremhæve deres naturlige smag og sprødhed. Perfekte som en lækker snack eller som et knasende element i salater og retter. Sortimentet udvides løbende med nye, spændende varianter fra vores egen produktion.

Læs mere om vores håndlavet granola og ristede nødder

Chokolade dragé

Vores passion for at lave vores egne chokoladeovertrukne mandler, nødder og tørret frugt startede, da vi savnede en snack til den søde tand, som bestod af rene økologiske råvarer uden kunstige tilsætningsstoffer, glansmidler mm.

Vi håndlaver vores chokolader flere gange om ugen så du løbende får frisk lavede chokolader. Vi har valgt at riste vores mandler let så de bliver sprøde og lækre inden de bliver overtrukket med chokolade. Herefter tilføjer vi et lag med smag af hindbær, passion og lakrids.

Læs mere om vores chokoladeproduktion
VORES SORTIMENT

Udvalgte kategorier

Økologiske produkter udvalgt med omtanke.

Økologisk kaffe

Økologisk kaffe

Økologisk granola

Økologisk granola

Økologisk chokolade

Økologisk chokolade

Økologiske ristede nødder

Økologiske ristede nødder