Menu
Kurv 0

Grøntsagssuppe

Grøntsagssuppe

Denne grøntsagssuppe indeholder både gode grøntsager og masser af smag. Vi laver den ofte på kolde dage, hvor vi har brug for en varm ret at lune os på.

Server den gerne med et godt stykke brød til og lidt friske krydderurter på toppen.

Ingredienser:

  • 1 broccoli (inkl. stokken)
  • 1 squash
  • 3 små skalotteløg
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • ½ tsk økologiske chiliflager
  • 2 spsk økologisk ekstra jomfruolivenolie
  • 8 dl grøntsagsbouillon
  • 1 tsk revet citronskal
  • 3 tsk revet ingefær
  • En håndfuld frisk basilikum eller koriander
  • Salt og friskkværnet peber

 

Skær broccolien i buketter og skær stokken i mindre stykker.

Hak løg og hvidløg i grove tern og sautér dem i olivenolie til de begynder at blive klare. Tilsæt chiliflager, ingefær, hakket squash og broccoli. Steg grøntsagerne i 4-5  minutter og tilsæt derefter grøntsagsbouillonen og salt og peber. Lad suppen simre under låg til grøntsagerne er helt møre.

Kom nu frisk basilikum og revet citronskal i gryden og blend suppen med en stavblender. Smag til med salt og peber og servér suppen rygende varm.


← Ældre indlæg Nyere indlæg →

Tip om Colombani.dk:
Du kan købe en verdensklasse økologisk ekstra jomfruolivenolie via vores webshop, hvis du ønsker en høj kvalitet til rimelige priser. Læs mere om vores olivenolie her.

De varmeste hilsner,
Natascha & Jesper
Gyldendahl Colombani