Rabarbertærte
Ingredienser:
Tærtedej:
- 300 g mel
- 75 g rørsukker
- 200 g blødt smør
Fyld:
- 50 g økologiske mandler
- 350 g rabarber
- 150 g marcipan
- 100 g rørsukker
- 2 æg
- 1 tsk vaniljepulver
Opskrift:
Start med at lave tærtedejen. Ælt mel, smør og sukker sammen til en ensartet masse. Lad dejen hvile i en halv times tid i køleskabet. Tag ca. 2/3 dele af dejen fra til bunden. Tryk derefter dejen ned i et smurt tærtefad og forbag den i ovnen i ca. 10 minutter ved 170 grader.
Imens laves fyldet. Rens rabarberne og skær dem i tern. Hak mandlerne fint eller groft, som du foretrækker det. Pisk æg, sukker og vanilje til det er luftigt. Riv marcipanen på et groft rivejern og vend det forsigtigt i blandingen. Fordel massen ud over dejen og fordel rabarberstykkerne ovenpå massen. Drys efterfølgende med de hakkede mandler. Rul den sidste 1/3 af dejen ud og skær i strimler, som fordeles øverst på tærten.
Tærten bages i ovnen i ca. 30 minutter ved 170 grader.
Ps. Mangler du mandler?
Du kan købe vores økologiske mandler her
- Tags: Økologiske mandler
Tip om Colombani.dk: Du kan købe en verdensklasse økologisk ekstra jomfruolivenolie via vores webshop, hvis du ønsker en høj kvalitet til rimelige priser. Læs mere om vores olivenolie her. De varmeste hilsner, Natascha & Jesper Gyldendahl Colombani