Hjemmelavet pastasauce med soltørrede tomater

Der er ikke noget bedre end en hjemmelavet pastasauce, når man skal have enten pasta eller lasagne. Her har vi lavet en pastasauce med vores økologiske soltørrede tomater, som giver en fantastisk intens smag – en smag, man ellers kun får fra helt solmodne tomater.

Hjemmelavet pastasauce med soltørrede tomater

Der er ikke noget bedre end en hjemmelavet pastasauce, når man skal have enten pasta eller lasagne. Her har vi lavet en pastasauce med vores økologiske soltørrede tomater, som giver en fantastisk intens smag – en smag, man ellers kun får fra helt solmodne tomater.

Vores økologiske soltørrede tomater er ikke helt som dem, du ellers finder på markedet. Her skal du nemlig lægge dem i blød i cirka 1 time, inden du anvender dem. Det er med til at blødgøre dem – men også at afsalte dem. Du kan bruge kold vand fra hanen eller nedkøle kogt vand til det er lunt, for at blødgøringen skal gå lidt hurtigere. 

Når det er gjort, kan du bruge dem i mange forskellige retter, hvor de både tilfører en intens tomatsmag og en fantastisk tekstur.

Hvis du vil bruge saucen som pizzasauce, kan du tilføje oregano og timian og koge den lidt mere ind.

Ingredienser
• 2 fed hvidløg
• 3 spsk økologisk ekstra jomfru olivenolie
• 80 g økologiske soltørrede tomater
• 2 dl grøntsagsbouillon
• 2 tsk balsamicoeddike
• Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

1.     Læg de soltørrede tomater i blød i en time. Derefter dyb dem med køkkenrulle så du fjerner overskydende vand. 

2.     Pil og hak hvidløget. Varm det op i olien i en lille kasserolle uden at brune det – lad det simre et par minutter.

3.     Hæld alle ingredienser op i et blenderglas, og blend (gerne med stavblender), til saucen er jævn.

4.     Varm den igennem i gryden. Tynd evt. op med lidt ekstra vand, hvis du ønsker en tyndere sauce.

5.     Smag til med salt og peber.

6.     Server til din yndlingspasta, og riv evt. parmesan over.

God fornøjelse!

© 2025 Colombani, Alle rettigheder haves

      Log in

      Har du glemt dit password?

      Ønsker du at oprette en konto?
      Opret konto