Spinatsalat med jordbær og mandler
Denne salat med babyspinat, jordbær og hakkede mandler er en perfekt salat til en varm sommerdag. Nyd den sammen med et køligt glas hvidvin eller et glas hjemmelavet hyldeblomstsaft.
Ingredienser:
- Babyspinat
- Friske jordbær
- Økologiske mandler
- Økologisk ekstra jomfru olivenolie
- Økologisk balsamico eddike
- Groft salt og peber
Opskrift:
Skyl spinaten og lad vandet dryppe rigtigt godt fra, så spinatbladene er dejligt sprøde. Skær jordbærrene over i halve eller kvarte. Hak mandlerne groft. Dryp med olivenolie og balsamico og drys en lille smule groft salt og peber henover.
Velbekomme!