Salat med økologiske soltørrede tomater

Salat med økologiske soltørrede tomater

Tomatsalat er en klassiker i mange hjem – og sådan er det også hos os. Vi er blevet glade for at lave en tomatsalat med vores økologiske soltørrede tomater, som giver en fantastisk intens smag af tomat.

Tomatsalat kan laves på mange måder og i mange variationer. Her har vi, ud over vores økologiske soltørrede tomater, valgt at bruge lidt salatblade samt både salvie og basilikum.
Og for at gøre den lidt ekstra lækker har vi brugt burrata – men du kan også bruge almindelig mozzarella eller den cremede stracciatella, som gemmer sig inde i burrataen.

Vores økologiske soltørrede tomater er ikke helt som dem, du ellers finder på markedet. Her skal du nemlig lægge dem i blød i cirka 1 time, inden du anvender dem. Det er med til at blødgøre dem – men også at afsalte dem. Du kan bruge kold vand fra hanen eller nedkøle kogt vand til det er lunt, for at blødgøringen skal gå lidt hurtigere. 

Når det er gjort, kan du bruge dem i mange forskellige retter, hvor de både tilfører en intens tomatsmag og en fantastisk tekstur.

Ingredienser
• 10 stk. økologiske soltørrede tomater
• 1 stk. hjertesalat
• Frisk økologisk basilikum – den mængde, du ønsker
• Frisk økologisk salvie – den mængde, du ønsker
• 4 spsk økologisk ekstra jomfru olivenolie
• 1 spsk balsamicoeddike
• 1 stk. burrata (efter ønske)
• Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

1.     Læg de soltørrede tomater i blød i en time. Dyb derefter med køkkenrulle for at fjerne overskydende vand. 

2.     Skær salatbladene i passende stykker.

3.     Bland salat, soltørrede tomater, basilikum og salvie sammen.

4.     Hæld olivenolie og balsamico over.

5.     Tilføj burrata eller anden ost, helt efter dine præferencer. 

6.     Smag til med salt og peber.

God fornøjelse!

© 2025 Colombani, Alle rettigheder haves

      Log in

      Har du glemt dit password?

      Ønsker du at oprette en konto?
      Opret konto